søndag den 19. juni 2011

Så er det snart nu...

Afrejsedagen er sat og flybilletterne til New York er bestilt og betalt. Den 23. juli kl. 14.20 forlader vi landet ca. 10 mdr.. Vi glæder os helt vildt, men jeg synes også det er lidt skræmmende.

Det uforudsigelige og det fremmede, der venter på os ude i verden. Hvad skal der ske? Hvem vil vi møde? Men det er også det fængende og det der gør det fedt og spændende at rejse.


Vi har fået købt og afprøvet vores rygsække og vandresko, så vi er ved at være helt klar.


Jeg har sidste arbejdsdag på fredag (24/6), og det er med blandede følelser, at jeg siger farvel til klassen og teamet. Mit første skoleår som lærer er snart forbi - men sikke et år! Tak for det :)


Oplevelserne venter derude. Verden - vi kommer snart!


/ Trine