![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjijK1oTZG41TUbDYfBuYXc2745Di1Oyhx1zYTNaDQH3VvWUN-Rq1cjAgz9Il1btQWtY9n-hM9h_ig-4Dz9f4MeDKCOth3FtuDnfW_xAScKdLFknt3ww-ThnaCSN9a7sZ_dkO2ha9-4wkzK/s200/IMG_8098.JPG) |
Den bedste kæreste i verden |
Efter 2 uger i dyreprojektet har vi takket af. Vi har i stedet slappet af og nydt omgivelserne i den nærliggende by Baños ved foden af vulkanen Tungurahua indtil nu. Her er der varme kilder og super fede omgivelser, som kan nydes på flere gode vandreture med fantastiske udsigter mm. Det var meningen vi skulle være i projektet i 4 uger, men der var for mange ting vi ikke syntes fungerede, hvorfor vi tog afsted tidligere end forventet.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEih09TNJLRcenSqL0xhReNK1nGJmMoa-UQKj9dImC4o4So8d4w-eSJZLNQTpu_bt8iIJWAfzRgZuKTlTLVV2uNvDpCMbsCiJ6VDn2GZdf8HMq89C0B-EShiNhiM4PEZ7PT5P45IohHDKtGw/s200/IMG_7874.JPG) |
Hygge ved stearinlys |
Der har været rigtigt mange gode elementer i dyreprojektet. At leve midt i junglen uden elektricitet ender med at blive ret dejligt. Det hersker en fantastisk atmosfære og ro når junglelydene sætter ind og natten falder på - man læser, laver mad, gør rent, tager varmt bad osv. kun ved skæret af stearinlys. Man kommer langt med gas ;) Derudover har vi mødt nogle fantastiske mennesker i projektet og vi har set rigtigt mange dyr.
I projektet er der mange aber, bl.a. capochins, howler- og tamarinmonkeys, og masser af fugle. Man skal altid huske på, at man befinder sig i junglen, og man skal kigge sig godt for - det fandt vi ud af en dag, hvor en af sydamerikas farligste slanger, en common lancehead, lå og lurede på stien på vej op til nogle af aberne. Absolut ikke en slange jeg vil se siddende i mit ben ;) Vi har på en eller anden måde altid været på vagt når vi har bevæget os rundt i terrænet ;) Vi kommer så absolut til at savne jungleomgivelserne, alle de herlige personer, at gøre alt til lyset fra stearinlyset eller pandelampen osv. Fantastiske omgivelser!
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuXc47EWcx7Ls_SoT4b7SDumFAj6hq1F2ebIzCSUL1Js70NzVpnPW3kp-psy6OeWbobCGDxr9x1o7U2-IOKbpSlcmaFayyNIeLsdX4iYgOqOPWcDroT_8zXO0Nzs_s0wfTb0Cgn5rqjkh7/s200/IMG_7846.JPG) |
Trine kan lide at arbejde med 'jern-sytråd' |
MEN projektet viste sig også, at have mange mangler. Vi havde lidt svært ved at finde ud af hvad deres intentioner med projektet var. Utroligt, at et projekt som blev startet i 2005, og har haft dyr siden 2008 (altså min. 4 år), ikke kan fremvise en eneste 'release-plan' for hvordan man planlægger at lukke et dyr ud i det fri (release). At de kan skaffe funding (penge) uden en eneste konkret plan for noget som helst, virker ret utroværdigt og uprofessionelt. Det arbejde de frivillige laver, kan på ingen måde knyttes op mod en egentligt overordnet plan – altså ingen ved om det vi gør rent faktisk hjælper. De fleste snakker om, at det er rart at være her, arbejdet er fint, de andre personer i projektet er herlige osv. Men ingen spørger ind til de vigtige ting: Hvor er visionerne, strategien for at release dyr, hvordan kan jeg se at mit arbejde er et led i en større plan om at release de forskellige dyr på et eller andet tidspunkt i fremtiden osv.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-8sRHB9T6CFiZPZs9QFY5qEVlWJ4OEAv5fgrohR9EQzcNWGbiJV-yydcLOTZLZjMMllljgFO0lH9YM2L3UQbvkggeDTpz8oI9QPkJX-2n6IQXsL4P7UY8K947Ip0XK-DZb-HiV-h_B07X/s200/IMG_7837.JPG) |
Et godt billede af omgivelserne |
Vi troede, at det handlede om at få hjulpet nogle dyr ud i naturen igen, men det virkede til at det gik mere ud på at lave stier i regnskoven og bygge nye bure, så der var plads til flere nye dyr (som der heller ikke laves planer for). Dyrene fodres 2 gange dagligt og burene rengøres (morgen og eftermiddag), men derefter og imellem tiden gik med at slæbe sten, save i metal og bygge diverse bure osv. Aldrig havde jeg troet, at jeg ville betale penge for at samle abe-lort og slæbe sand og sten :P Det er nok også sidste gang jeg gør det ;) Nu vil vi prøve noget med børn i stedet, de skider også kun halvt så meget –og man kan i det mindste sætte dem til at samle det op selv ;)
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDg1Wqeo1Tsriq98vxHYCIpyB7vEozH-kqDumkbVbzxUP0LddB39KyommMmEdOsn8Zz6Kv5xfs2mqGS6jo1W08uMn4tqiOpn1i3tL93gAHytbYe_DzeaoihS0ZI9iEqlTXhdiWoBr6iIhZ/s200/IMG_7899.JPG) |
Køkkenet, hvor jeg har befundet
mig meget ;) |
Vi har heldigvis lært rigtigt meget af projektet; lært hvad vi vil når vi en anden gang skal deltage i et projekt, lært at vi sagtens kan leve uden elektricitet, osv. Måske mest vigtigt, at lave en bedre research af projektet inden vi tager afsted – om det handler om et dyre- eller børneprojekt eller noget andet – så kræver det nogle ordentligte rammer, planer så man kan følge fremgangen samt de fremtidige visioner, og hvordan netop vores arbejde passer ind i dette. Vi er absolut ikke blevet skræmt væk af volunteer-arbejde, vi har faktisk fået smag for mere, bare bedre projekter ;) Vi vil helt klart søge videre, hvad vi ellers kan finde af andre projekter i de andre lande vi skal besøge.
![](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj9qfMwUlUdNzJ4vtQN0PNqRb8neiUgVUuxO-qcGVuzBa3o8cZNwNMqyDfMLJQKHtlt2Pp3qiYLMTKZ6yK_-VgTUXqpha3DiozgQGMu5Eome70LwJeYA5NOWE2wrV2u9NjrokmoV6W_RSnP/s200/IMG_7924.JPG) |
Godt med lidt afslapning |
Vi venter nu et par dage mere, hvorefter turen går tilbage til Quito til 2 ugers spanskkursus.