Dia de los muertos (Day of the dead)

Så skal de døde mindes! Vi er så fantastisk heldige, at være i Mexico, netop nu hvor den største tradition foregår. Det er ikke noget vi har planlagt turen efter - vi kendte faktisk ikke traditionen før vi hørte om den i USA, kort inden vi drog til Mexico. Kort sagt, er det to dage, den 1. og 2. november, en ældgammel tradition, som har overlevet helt tilbage fra Azteker tiden, hvor man mindes de døde.

Jeg er ret facineret af traditionen, den virker på ingen måde overfladisk, men rundt omkring i husene mindes familierne afdøde venner og familiemedlemmer. Der er en del liv i byen, særligt ved zócalo (den centrale plads i byen). Denne tradition er noget, der primært fejres i Mexico.

Traditionen rundt omkring i familierne foregår ved, at man d. 1. november laver et lille alter (eller bruger stuebordet, eller lign.) Her stiller man 'ofringer' frem i form af mad og andre ting, den/de afdøde kunne lide. Det kan være alt fra mad, cigaretter, tequila, slik, sodavand og frugt mm. Den/de afdøde kommer ned til alteret og ofringerne d. 1. om aftenen/natten og 'spiser og drikker' af de ting, der er stillet frem. Man ser bl.a. også skelethoveder af sukker overalt - calaveras de azucar hedder de (oversat: kranier af sukker). Disse benyttes også flittigt på alteret.

De fire elementer skal være repræsenteret bl.a. for at den afdøde kan finde hjem. (Med de 4 elementer menes ild, vand, jord og luft). Ild kommer normalt som stearinlys (på kirkegården kan det fx være fakler el. lign). Ilden/lyset gør, at de døde kan finde frem og se. Vandet er til tørsten efter den lange rejse. Jord kommer i form af en bestemt blomst, flores de muertos. I Danmark kender vi blomsten under navnet tagetes :) Man ser den orange farve overalt. Blomsterne lægges for at de døde kan finde vej. Det sidste element er luften, og det kan være røgelse eller balloner (eller andre lign. ting, vi har bl.a. også set de små vindmøller børn normalt puster til derhjemme, hvorefter de drejer rundt). Luften repræsenter bl.a. at ens bønner kan blive båret med luften. Det ses også, at der stilles billeder frem af dem man gerne vil mindes.

Herudover spiser man et bestemt brød omkring dagene, pan de muertes. Brødet er formet som to knogler lagt over kors. Brødet smager mest som alm. franskbrød. Der er enten drysset sesamfrø eller sukker på brødet. Vi har også smagt brødet med appelsinsmag. Hvis man har lyst, kan man spise 'ofringerne' dagen efter. Det siges, at smagen er væk, fordi at de døde har 'spist'.

Gravstederne på kirkegårdene gøres pæne og pyntes med forskellige ting, som bl.a. flores de muertes, lys, symboler og alle mulige andre ting. Der er en del aktivitet på kirkegårdene på de to dage, bl.a. med mariachis (musikspillende mexicaner-band, hvis man kan beskrive det på den måde :)) Begge dage er normalt fridage i Mexico. Spanskkurset kører dog videre, så vi slipper desværre ikke :)

Jeg syntes, at tradition er interessant, fordi der rent faktisk er ret meget indhold i den. Den virker på ingen måde overfladisk og 'påtaget'. (Hørte jeg nogen sige Halloween? :)) Det er med sikkerhed også meget forskelligt hvad folk gør ud af den. Men det virker meget fornuftigt for mig, at mindes afdøde venner og familiemedlemmer man savner. Så kan man jo selv tænke på dem man vil mindes! Mine tanker er gået til min bedstefar.

Vi har selv lavet hver vores lille alter på skolen, hvor vi har købt lidt småting og lagt på :) Mit alter er selvfølgelig det pæneste ;)

Her til aften har vi gået rundt på kirkegården, ikke langt fra hvor vi bor, hvorefter vi tog ned på torvet, zócalo, hvor der var alt for mange mennesker! :) Mange af dem klædt ud fra top til tå som enten skeletter, zombier eller lign. Vi ser frem til i morgen, som efter sigende skulle være den største/vigtigste dag.

Nos vemos :)