Trines fødselsdag blev bl.a. fejret med et dansk flag (en rød pude og lidt toiletpapir kan gøre underværker, når man ikke har et dansk flag med i bagagen), en sang og nogle små gaver.
Klargøring af grej inden afgang |
Vi sidder nu i bussen fra La Ceiba på vej til Tegucicalpa, og de 7-8 timers rejsetid slås ihjel med dette blogindlæg (Det skal lige nævnes, at en bustur af denne varighed og længde koster os hele 140 dkr total – altså for os begge 2 ;) ).
På Utila laver man ganske få ting - ingen tvivl om, det er en udpræget dykker-ø. Der er den ene dykkerbutik efter den anden, og tager man et dykkerkursus, er overnatningen og for det meste også morgenmaden inkluderet i den billige pris. Så vidt jeg har læst mig til, er Utila et af de steder, hvor der bliver uddannet flest divermasters i verden – og det kan mærkes! Det er supernemt at dykke her - alt er 'gearet' efter at dykke. Vi har nydt i alt 13 dyk, inkl. et natdyk, og det har absolut været nogle af de bedste dyk vi har haft. Vi har set masser af liv - søheste, lionfish, parrotfish, spotted eaglerays, stingrays osv. Vandet er omkring 26-27 grader, og det er ret unødvendigt med en masse grej for at holde varmen ;) Nemt!
Trine slapper af mellem dykkene |
Selvom det alle har været nogle mindeværdige dyk, så er det nok mere vores snorkeltur blandt delfiner vi vil huske bedst. Mellem dykkene på bådene har man lidt surfacetime (overflade tid), ca. en time skal der gerne gå mellem hvert dyk, og den ene dag spottede vores kaptajn på båden delfiner, så efter nogle få minutters sejllads, ploppede vi i vandet med vores finner og snorkeludstyr, og så lå vi ellers der - midt i en stor mængde delfiner. De svømmede godt nok en del hurtigere en os, men hvor var det en unik oplevelse at ligge der omgivet af delfiner. De er meget nemme at høre i vandet også, med deres helt specielle lyde. Super oplevelse! Så til jer derhjemme, der sidder midt i juleræset, så har vi fundet ud af, at vi mangler et undervandskamera. Så det er vores ønske til julemanden! ;) Et godt et, der kan holde til mere end blot 5 meters dybde! ;)
Hvad laver man når man ikke dykker ;)? |
Udover at dykke, har vi kigget lidt mere på vores fremtidige planer. Vi har besluttet, at vi nu tager videre mod Panama, hvor der venter os 5 dages sejllads ombord på en catamaran med to destinationer. Først to dage ved San Blas Islands ud for Panamas kyst, som skulle have nogle virkelig fantastiske strande, og gode muligheder for at snorkle. Herefter sejler vi et par dage, og ender i Cartagena, Columbia. Vi laver nogle få stops undervejs mod Panama, måske lidt mere couchsurfing undervejs, hvem ved ;) Men d. 17. dec er der afgang fra Puerto Lindo i Panama. Vi plejer aldrig at booke noget undervejs, det er ikke nødvendigt, men vi har for en gangs skyld reserveret en plads ombord på båden (der er masser af både i Puerto Lindo, men vi blev lidt forelskede i netop denne) – I kan se mere omkring sejlturen på http://www.colombiapanamasailing.com/
Kaos inden afgang ;) |
I Columbia vil vi gerne dykke lidt mere (for at prøve noget nyt :D ), og vi vil gerne vandre til 'the lost city' eller ciudad perdida på spansk - lidt off the beaten track. En 6 dages vandretur (frem og tilbage) gennem junglen til en 'glemt' lille 'by' i junglen. Der skal bl.a. krydses nogle vandløb, soves i hængekøjer om natten, bekæmpes myg osv ;) Men lad os nu se, det kan være de slet ikke arrangerer ture omkring nytår ;) Vi må vente og se – men spændte er vi! ;)
Det eneste der er sikker på denne tur, er at vi i hvert fald ikke kommer til at holde hvid jul i år ;)
Dejligt at få et nyt kapitel, om jeres fantastiske rejse. Hvid jul, jeg tror ikke på det,men, nu falder der nogle hvide fnug,man ved aldrig, en ting er sikkert, vi har det koldere her, og det stormer helt vildt.
SvarSletKnus Bedstemor
Hej med Jer :-) Super læsning endnu engang- tak for flot og spændende indlæg- uha hvor I er gode til at finde oplevelser og udfordringer- DEJLIGT!!! Som Bedste skriver har vi endnu engang storm og kulde så lidt misundelig er man vel altid!;-) Hyg nyd og take care. kys og knus fra Fyn
SvarSlet