fredag den 28. juni 2013

We’re here!!

I weekenden var det tvivlsomt om vi overhovedet kom afsted pga. en lille syg dreng, men efter grønt lys ved lægen mandag ligger jeg her med aircondition i nakken på Flamingo Hotel midt i VARME Vegas og smiler helt ind i hjertet... Godt vi tog afsted!!

Turen herover var LANG, men gik både nem og smertefri selvom nogle af de andre flypassagerer (LÆS: møg stressede forældre + total overtrætte og sukker dopede børn) gjorde deres for at ødelægge den :P Sebastian havde en slags lift hængende lige foran os, hvor han kunne sove og ligge at lege undervejs, når han ikke sad eller stod ved os – en fantastisk anordning så han ikke behøvede at sove op ad os.


Henning fortalte inden afrejse, at det først var 1½ time fra Kastrup til Frankfurt og så 8 timer fra Frankfurt til Los Angeles... Hmmm- den første flyvning var rigtig nok, men anden flyvning tog så 11 timer – en forskel, der sagtens kan mærkes når man er fanget i et flysæde. Heldigvis gik turen bare så fint - Sebastian kiggede nysgerrigt omkring, pludrede og charmede sig ind hos flypersonalet ;) Der var meget lidt brok fra hans side (det var straks værre med fødselsdagsbarnet-Henning, men det er en helt anden historie, hehe).

Endelig landede vi i USA hvor et skur af en bil ventede på os. Det tog dog lidt tid at få bilen pakket, for vi fylder godt nu vi har baby med på farten. Det var bare så dejligt at sætte sig i bilen, men også skræmmende, for hvad er det vi har kastet os ud i?!?

Her efter 3. overnatning i USA er jeg stadig spændt på udfordringerne undervejs og spændt på ruten osv., men jeg føler mig overbevidst om at det bliver den dejligste tur!! Jeg føler, at vi kender lidt til det herovre nu vi har været her før, fx mht. gode spisesteder på farten, trafikregler osv. Det gør det hele lidt nemmere!

Nu vil vi nyde nogle dage her i Vegas med ren afslapning (og måske lidt gambling) imens vi kigger lidt frem og overvejer where to go in this big country :) Vi var da lige i poolen i dag og NØD det alle tre...

Henning slikker sol, Sebastian tager sig en lur og jeg vil prøve det samme :)

- Experience the world together - LOVE it!! 
God weekend :)

/Trine


Ps. Henning er (som altid) til tider lidt håbløs og jeg overvejer at sende ham hjem, når vi kommer forbi næste lufthavn ;)

4 kommentarer:

  1. Hvor er han dog en dejlig unge, og det klæder ham med solbriller og hat, forsat god tur
    Kh. Olde

    SvarSlet
  2. Ja,det er heldigvis sådan vi ser ham fra morgen til aften, bortset fra når han har mellemørebetændelse :) Men det er han heldigvis ved at være ovre, så nu er han gode gamle Sebastian igen :) Han er helt vild med lys og lyde, så han er helt oppe og køre her i Vegas :)

    Vi glæder os dog også til at komme ud i naturen, vi har jo været her før, så vi ved godt hvordan Las Vegas ser ud. Så vi skal snart 'starte' vores tur, på søndag, hvor vi rejser videre til ukendte steder - det glæder vi os til! :) Indtil da kan vi lige få slappet af, få rystet jetlag af os, lidt sol og pool, og måske et enkelt spil poker :)

    SvarSlet
  3. For pokker, hvor lyder det herligt, Trine. Det glæder mig, at Sebastian er tilbage til sit gamle jeg, så I alle kan nyde turen!! Glæder mig til at høre meget mere!
    God tur til det 'ukendte'.. :)

    Kh. Tina

    SvarSlet
  4. SKØNNE billeder af en SKØN unge og DEJLIGT indlæg skrevet af en DEJLIG pige :-) ALT godt og nyyyd!! <3
    Kh Mor

    SvarSlet