tirsdag den 18. oktober 2011

Succes i Mexico


De første par dage i Mexico er nu forbi. Der er sket meget siden vi ankom i lørdags i megabyen, Mexico City (vel omkring 20-25 millioner mennesker). Vi er ankommet fint til familien, som virkelig er super venlige og smilende! De vil os det bedste, snakker løs og spørger en masse, mens vi ligner to tomhjernede tosser, når vi står og kigger på dem og siger 'no comprendo' :) Men når vi derefter bryder ud i grin og latter, kan de heller ikke lade være med at grine af det hele, og så går alt jo som en leg! :) Vi har smilt og grinet rigtigt meget- der er ikke noget et smil ikke kan klare! 


Fællesspisning med
familien + venner på restaurant
Undervisningen virker rigtigt godt. Vi er kun os to i klassen, så vi har privatundervisning :) Der er et andet hold med tre studerende med et højere niveau end os. Vi starter alle dagen kl. 9 i skolen, lærer spansk indtil kl. 13, herefter spiser vi frokost, enten i køkkenet sammen eller på en restaurant. Vi har indtil videre kun været på restaurant. Fredag er vist dagen, hvor vi laver mad i køkkenet sammen. Kl. 14.30 til 16.30 går vi rundt med en guia (guide), hvor vi kan få øvet vores spansk. Hver studerende har en guide, så man har en for sig selv. Vi kan indtil videre ikke et ret meget spansk, så det er den hårdeste del af dagen. Men vi er blevet vist godt rundt i Puebla, og har fået et bedre indtryk af byen nu. Vi forventer, at det bliver godt med guiden, når vi kan forme lidt sætninger, uden 10 minutters forberedelse. Vi kan dog en del enkeltord efterhånden, og ved hvordan man strikker en sætning sammen i nutid. Mandag til onsdag eftermiddag har vi en guide i to timer. Torsdag tager vi på udflugt om eftermiddagen til en eller anden destination udenfor byen. Fredagen afsluttes, når vi har lavet frokost sammen, medmindre andet aftales indbyrdes. Det virker ret seriøst, og vi får forhåbentligt lært at begå os i spansk med tiden :) Vi kan allerede læse en begynder bog, dog med mange opslag efter ord i den medbragte dansk/spansk ordbog.

Trine følges i skole første dag :)

Første store succes, som skal fejres!
Vi har haft en stor succes her til aften! :) Vi har ikke været på nettet hos familien før i aften, da vi fik den forkerte kode til det trådløse net. Da de ikke forstår et eneste ord på engelsk, og vi ikke kan danne en eneste sætning på spansk, har vi ventet lidt med at spørge. Vi forsøgte første aften, uden held :) Men i dag folkens, efter to dages undervisning, og lidt forberedelse, vi fik lavet denne sætning :) 


¿ Molesto ?
Tenemos problemos con internet. No quiere aceptar el código. ¿ Ayudas por favor ?

Om det er stavet rigtigt og om det er helt korrekt ved vi ikke, men det kunne forstås :) Det betyder:

Forstyrrer vi? (Hvorefter vi fik et no :)
Vi har problemer med internettet, den vil ikke acceptere kodeordet (vores ordbog kunne ikke finde password :) ingen internet = ingen google translate). Vil du venligst hjælpe?

Træt Trine efter
endt skoledag

Og det virkede! Vi blev superglade, og familien med. Vi sad længe bagefter og 'snakkede', og prøve at blive mere kloge på det hele :) Så vi er squ virkelig ovenpå i dag og synes vi er lidt seje! Det har været meget hårdt de første dage, fordi vi ikke fatter noget som helst. Det er som at starte forfra som meget lille barn igen. Det er ret hårdt, når de eneste der forstår os, er vores guider samt vores underviser! Fra næste uge, kan vores guider heller ikke engelsk. Godt vi har hinanden! 

Vi er ret trætte her om aftenen, fordi vi bliver bombarderet med informationer, og vores hoveder er ved at koge over :)



Vi forstod et skilt :)
En anden lille succes historie, vi var inde i et supermarked efter brød, og vi forstod et skilt :) En anden ting vi er ret vilde med er vores morgenmad, som starter med en stor tallerken frugt. Her er bl.a. papaya, æbler, mandariner, appelsiner, melon og en underligt frugt vi ikke kender. Jeg er blevet vild med papaya! Efter vores frugt-eventyr, får vi en lille portion scrambled æg med skinke. Las frutas y huevo con jamón. Fedt!

Vi havde lige lyst til at dele vores succeshistorier, så vi håber I har nydt dem :)

Adios amigos - Hasta luego.


5 kommentarer:

  1. HURRA HURRA godt gået,
    god vind fremover
    Kærlig hilsen
    Bedstemor

    SvarSlet
  2. SUPER I to Seje ;-) Når bare 2 dage kan rykke så meget- så tænk 2 uger frem;-) Kan godt sætte mig ind i hvor hårdt det må være- men sikker på I med humor og vilje kommer LANGT!! ;-)
    Go for it!!
    Kærlige hilsner fra Fyn ( hvor sproget også kan drille en sjællænder og en jyde ;-) )

    SvarSlet
  3. ja ja bliv nu ikke så god til det spanske at i glemmer det danske. Det er da rigtig sødt at Trine skal følges i skole den første dag Hilsen fra de gamle i Hemmet

    SvarSlet
  4. Ha :) Det er der vist heller ingen chance for at vi glemmer, ej heller, at vi bliver så gode, at vi kan tale flydende spansk :) Det bliver vist ikke helt på denne tur det sker! :)

    SvarSlet
  5. I skole... Ja, og nu er jeg kommet på den anden side af katederet. Vi er for alvor kommet på skolebænken igen og vi er flittige, så mon ikke vi snart kan flydende spansk ;)

    SvarSlet