Ciudad Perdida – The Lost City

Efter en afslappende jul, blev det tid til at prøve kræfter med en 6-dags vandretur ud i den columbianske jungle. Vi fik idéen efter at have læst dette indlæg: http://www.travelblog.org/South-America/Colombia/Santa-Marta/blog-359374.html. Beskrivelsen passer meget godt på hiken til den forsvundne by, omend den er lidt en anelse overdrevet nogle steder.

Damn en tur og vi forstår nu navnet – for den by er godt nok LOST! What a hike...! Forestil dig selv i et junglemiljø - det er varmt altid, luftfugtigheden er evig høj, 30 grader eller måske mere på nogle små stier, hvor det går meget op. Stierne er ret stenede, hullede, knoklede osv. bl.a. pga. de mange muldyr, der bærer fødevarer og andet godt til de forskellige lejre hvor man sover undervejs (de kan dog ikke gå hele vejen, ca. 2/3 af turen, resten må bæres til fods). Dejligt at de bærer det meste, så man selv kun skal bære tøj, drikkevarer og de personlige ejendele man har slæbt med, men ærgeligt at de ødelægger stierne, så det bliver endnu hårdere at vandre i terrænet :P

Det blev en mildt sagt en hård tur. Vi forestillede os, at vi bevægede os opad imod byen, og derefter primært hikede nedad på turen tilbage, men turen tilbage er lige så meget op og ned som turen ud. Turen er primært hård pga. den evige varme og luftfugtighed der nu engang er i junglen. Hvis du tilmed lægger en 'skide'-irriterende sygdom ind i turen, så har du en interessant tur ;) Dag 4 og 5 blev jeg for alvor syg, jeg vil tro, fordi en af guiderne glemte at putte en rensetablet i vandet, der var i hvert fald flere der fik samme sygdom som mig ;)

Vores guide, Levi, var ellers god. Super aktiv og hjælpsom, selvom han kun talte spansk, men det gav blot nogle gode grin. Vi blev døbt 'Maria' og 'Julio', da danske navne blev for stor en udfordring for kære Levi ;)

Udsigter som denne kommer hele tiden

Men hvor er turen til byen flot - den byder på den ene formidable udsigt efter den anden, hele turen igennem. Herudover passerer man gennem indianer-territorie, og det kan ses i form at de meget små landsbyer man passerer gennem på sin vej. Det blev også turen, hvor vi for første gang mødte koka-planten, og den koka-spisende kultur. Koka-træet giver bladene, hvorfra man udvinder hovedingrediensen til kokainen. Guiden kunne ved flere af udsigtspunkterne berette om, at der på givne steder havde været koka-plantage for ca. 20 år siden. Kulturen med at spise selve kokabladene er meget udbredt i bl.a. Columbia, men benyttes også i Peru og Bolivia (og sikkert mange andre steder). Det foregår ved, at man dyrker et par kokatræer, plukker bladende, og tykker den sammen med bl.a. lime (fra limestone, ikke frugten). Hvilket er medvirkende til at trække kokaen ud. Meget udbredt blandt indianerne. Jeg prøvede selv at spise et par kokablade, men følte ingenting – der skal åbenbart mere til end blot et par blade ;)

Vi valgte et godt tidspunkt at hike turen på. Regntiden var slut, og stierne er kun rigtigt mudrede nogle få steder, floderne er små og udgør ikke de store udfordringer ved krydsning. 3. dagen, lige inden man når den forsvundne by, krydses en større flod et par gange. Når det er regntid udgør denne flod en udfordring, da man kommer i vand til halsen. Det værste sted for os, gik det os til livet, og den stærke strøm kan fint mærkes, selv nu her. Stierne bliver mudret godt og grundigt til i regntiden, hvilket man nemt kan forestille sig mens man vandrer. Desværre er regnskoven stadig fyldt med myg, så benene er ret prikkede og kløende for tiden, selvom vi smurte og sprayede på livet løs. Møg dyr :)

Byen er i sandhed 'lost', for man vandrer og vandrer i jungleterræn, indtil man 'pludselig' falder over nogle trin, hvorefter det går meget opad, på rigtigt mange trin. Der skulle vist være omkring 1200 trin, så det kan absolut mærkes i benene når man når toppen ;)

Turen bød på vores første overnatninger i hængekøje, hvilket gik meget smertefrit. Herudover sørgede de godt for os undervejs mht. til både mad, snacks og friske frugter undervejs. De er i det hele taget super gode til frisk frugt - noget der præger de centralamerikanske lande vi har været igennem, og Columbia.

Alt i alt en god, men hård tur, men vi kom til toppen og tilbage igen. 6 gode, men hårde dage – en tur som vi er glade for at have taget, men vi tager den måske ikke lige igen i morgen ;)

Trine kan bare noget med børn,
hvorend hun er... Jeg vælger slik til mig selv i tasken,
Trine vælger balloner til børnene

Nu går turen til voluntør-dyreprojektet i Ecuador hvor vi bliver i 4 uger i stedet for 2 som først planlagt. Vi vil godt nå, 'at føle at vi er der', så vi blev enige om at 2 uger bliver for lidt. Vi glæder os og er meget spændte :)


Der vil sikkert ikke blive den samme aktivitet på bloggen, da vi sikkert ikke har internet de 4 uger i junglen - der kommer dog et par indlæg imens, som vi har planlagt nu her, det betyder dog ikke vi er på nettet ;)


God vinter derhjemme! ;)


/ Henning