Det er ret fantastisk at se børnene her i de central- og sydamerikanske lande. De virker altid glade og smilende når man ser dem på gaden. Nogen gange står de lidt generte i baggrunden og kigger, for vi ligner jo ikke helt vi kommer herfra...
De smiler og leger med ting som snorretoppe, caps og glaskugler. Alt det fancy og digitale som er et hit og nærmest uundgåeligt derhjemme, er ikke nået hertil endnu... Heldigvis, for det har sq sin charme - for her leger børnene faktisk. De er ikke fanget at et computer-/playstationspil, hvor det handler om at dræbe eller stige endnu et level. De laver huler i tæpperne - glade og tilfredse med det de har - de kender sikkert ikke andet. Til jul får alle én gave, måske en dukke eller lign. Det er ikke et kæmpe gave-ræs som i DK – herligt!
Det virker på en måde lidt gammeldags, og det minder mig lidt før elektronikken fik 'overtaget' legen. Der er mange foredele ved det alt digitale, men der er også forsvundet noget, der for mig var lidt magisk. Det at lege gemme/1-2-3-krone, at lege ved et vandløb, at jagte krager på marken eller at spille fodbold - i frikvarteret eller efter skoletid. Nu foregår frikvarteret og fritiden alt for ofte foran computere, gameboys eller iphones mm. Ikke engang tamagotchien, det digitale kæledyr, har overlevet i den hurtige foranderlige verden ;) Men her er magien stadig i live, men hvor længe?!?
Men ja, som Kim Larsen synger: 'Dengang da jeg var lille, dengang da jeg var lille, var verden vidunderlig ' :)
/ Trine
Dengang jeg var lille, spillede vi forskellige boldspil,og en sten med hul i, var en ko med en snor og et søm, så kunne vi trække den på græs og tøjre den, den skulle så flyttes med pasende mellemrum.Ak ja, det er meget længe siden, og nu sidder jeg og skriver til jer på computer,jeg er meget glad for at følge med i jeres spændende rejse ude i den store verden Kærligst Bedstemor
SvarSlet